top of page

Sæt mere ny musik på programmet, og en bedre kønsbalance følger med



”Statistikken viser med al tydelighed, at jo mere ny musik et orkester, en opera, et ensemble eller en festival har på programmet, desto bedre balance mellem køn i repertoiret”. Sådan lyder et af hovedbudskaberne i dette års repertoirestatistik for det klassiske musikliv i Danmark. Det er den tredje statistik over spillet repertoire på den klassiske musik- og lydkunstscene i sæsonerne 2020/2021 og 2021/2022, som Dansk Komponistforening, Art Music Denmark, Edition Wilhelm Hansen og Edition-S står bag.


Samlet set viser nøgletallene nationalt set en fremgang på flere parametre; mere musik skrevet af kvinder, mere dansk musik, mere ny musik og en lille øgning i antallet af uropførelser:


Nøgletal fra statistikken i 2020 og 2022:

* Der er tilføjet to kategorier til oplysning om køn; dels ”andet køn” dels kategorien ”komponeret kollektivt”. De to nye kategorier er tilføjet for at afspejle udviklingen på musikscenen i disse år, hvor et binært syn på køn viger fra anerkendelse af de flere forskellige kønsidentiteter, og en tendens i retning af at mange værker skabes kollektivt, dvs. af flere ophavspersoner sammen



Festivaler og ensembler i front på kønsdiversitet

Går man bag om tallene, er det især mange festivaler og ensembler, der er fanebærere, når det kommer til mere diversitet i repertoiret. Festivalerne har samlet set i de to sæsoner opført 56,3% ny musik komponeret inden for de seneste 30 år - heraf er hele 40,2% af værkerne skrevet af kvinder (et spring fra 24,8% i forrige statistik). I de to sæsoner samlet var 41,2% af repertoiret skrevet af danske komponister og 13,8% var uropførelser.


Det går lidt langsommere for orkestrene

De store statsstøttede orkestre halter dog fortsat efter. Samlet set var kun 1,5% af den programsatte musik i sæsonerne 2020/2021 og 2021/2022 skrevet af kvinder – en tilbagegang i forhold til sidste statistik i 2020, hvor tallet var 3%. Musik komponeret inden for de seneste 30 år stod for 11,6% af repertoiret, og bare 1,5% af de programsatte værker var uropførelser.



Det er DEOOs opfattelse, at der trods en forandring til det bedre, stadig er plads til forbedring. Mange af vores store komponister har taget deres første skridt i samarbejde med basisensemblerne og specialensemblerne, så det er ikke en overraskelse, at netop disse ensembler er bannerfører, når det gælder bestilling af nyt repertoire, Vi venter på at se den positive effekt af denne udvikling slå igennem i orkestrenes repertoirevalg.



Læs hele undersøgelsen her.



bottom of page