København er en by fuld af gode kulturkræfter. Der er kommunale institutioner som biblioteker og kulturhuse, der er frie fugle som musikfestivaler, filmfestivaler osv., der er støttede og ikke-støttede aktører som f.eks. byens teatre og spillesteder, musikskolen, billedkunstneriske produktionscentre, orkestre osv. Der er en række organisationer og foretagender, som på alle mulige – og umulige – ledder og kanter arbejder med at bringe kunst og kultur ud til borgerne. De arbejder – trods benspænd som statens ”omprioriteringsbidrag” og manglen på faciliteter i byen – med at producere fantastiske tilbud som kan berige københavnernes liv. Det kan være oplevelser i form af professionelle koncerttilbud, forestillinger, litteraturoplæsninger, film, eller det kan være tilbud, der gør det muligt for københavnerne selv at udfolde sig kunstnerisk og kreativt ved at modtage undervisning, spille i band, arrangere koncerter, skabe egne kunst- og kulturprojekter og deltage i forenings- og aftenskoleaktiviteter.
På tværs af disse aktører går ønsket om, at især børnene får andel i de kulturelle glæder. Der er talrige undersøgelser, som peger på, at omgang med kultur i barndommen har gavnlig effekt – om det så handler om, at man bliver bedre til matematik, mere inkluderet i sociale fællesskaber, eller et mere reflekterende og kreativt menneske, er det indlysende, at det gør noget godt for os mennesker at kunne nyde og udtrykke os gennem musik, teater, bøger, film, kunst m.m.
Samtidig betyder omgangen med kultur i barndommen, at man også som voksen har lettere ved at vende tilbage til tilbud, som man måske mødte gennem skolen, men som man i ungdommen ikke rigtig selv fik udforsket nærmere, men som senere i livet dukker op igen.
Har man set og måske prøvet at spille på en violin som barn, er den mindre fremmed, når man som voksen støder på den (igen).
Man planter vigtige frø i børn, når de får lov at møde kulturens mange ansigter og udtryk. Kulturen udvikler både borgerne, nye fællesskaber og byens liv – det har vi ganske enkelt ikke råd til at nedprioritere.
København som landets hovedstad ligger ikke prangende højt på ranglisten over investeringer i kulturlivet. Kulturbudgettet er beskedent og har svært ved at følge med befolkningsudviklingen. Alligevel blomstrer det i byen med aktører, der bider sig fast og VIL deres kunst og kultur.
En bøn fra os, der er afsendere af dette oplæg, er at kommunen sætter sig for at opruste kulturområdet i de kommende år. Og skal der peges på ét sted at gøre det, hvor det kan gøre en forskel på en måde, der sætter en virkelig frugtbar og vigtig kædereaktion i gang, så er det at sætte ind hos børnene. Kommunen bør have en ordning, der garanterer at alle børn møder kunst og kultur i løbet af deres barndom. En ordning, der giver børnene mulighed for at skabe og opleve glæden ved at kunne manifestere et kunstnerisk udtryk. Det sker bedst gennem folkeskolen, så den sociale slagside elimineres. Det skal ikke kun være børn af ressourcestærke forældre, der får lov at se en violin, pensel, elbas eller stikke næsen i en bog, de ikke har hørt om før. Det skal heller ikke kun være børn i ressourcestærke skoler, der får den mulighed. Derfor skal der være en garantiordning, der betyder, at alle skoler i København faktisk har ressourcer til at garantere elever på givne klassetrin at møde f.eks. et musikalsk tilbud som supplement til folkeskolens almindelige undervisning.
Lad os starte dér. Lad det vokse og omfatte ikke bare musik, men også billedkunst, teater, film, litteratur og alt det andet gode, byen har at byde på. Så er vi i gang og kan glæde os over en generation, der vokser op i kulturel rigdom og forhåbentlig skubbe til en udvikling, der også på landsplan skaber forståelse for vigtigheden af investering i kunst og kultur.
Asbjørn Keiding, Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner
Carsten Mørch-Bentzen, Rytmisk Center
Ditte Marie Størner, Børnekulturstedet Karens Minde
Ebbe Høyrup, Levende Musik i Skolen
Frederik Birket-Smith, Strøm
Anders Laursen, Dansk Musiker Forbund
Jane Schwarz, Njord
Marie Louise Helveg Bøgh, Fabrikken
Methe Bendix, Teater Hund og Co
Morten Visby, Dansk Forfatterforening
Pelle Koppel, Teater-V
Sidsel Ramdal, Anemonen
Simon Holmgaard, KPH VOLUME // DISIE
Trine Wisbech, Det Lille Teater & Marionet Teatret