DEOO til Kulturministeren før EU-topmøde: Handlingsplan er nødvendig



  1. Den 8. april mødes EU’s kulturministre til møde under Kroatiens formandskab. Forud for mødet har DEOO – Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner sendt Kulturminister Joy Mogensen en pakke med initiativer, der skal sikre et europæisk samarbejde om at udnytte kulturens potentiale. Mere end nogensinde er kulturelle begivenheder som en koncert eller en forestilling i disse dage langt mere end blot underholdning. Kulturen holder os for tiden oven vande og er med til at binde os sammen på tværs. Opfordringen lyder derfor til de europæiske kulturministre, at de bør arbejde sammen for at udnytte kulturens fulde potentiale som den samlende faktor, der kan sikre social samhørighed og trivsel i vores samfund – før og efter COVID-19-krisen. En handlingsplan bør udarbejdes hurtigst muligt. I et brev til Kulturministeren oplister DEOO fem områder og 13 initiativer til støtte for orkestre, teatre, spillesteder m.m. under og efter krisen og flere år frem: 1. Fleksible financiel støtte til sektoren nu og efter krisen – også efter 2020 2. Monitorering af udviklingen i sektoren efter corona-lockdown 3. Udnyt krisens muligheder: styrk den kulturelle mangfoldighed i kontekst af Digital4culture 4. Styrk kulturel mangfoldighed: scenekunstorganisationernes mobilitet og turnévirksomhed i kølvandet på COVID-19-krisen 5. Genopbyg publikums tillid til sektoren Initiativerne, som udarbejdet af Pearle* - Live Performance Europe, den europæiske paraplyorganisation for den professionelle scenekunst, kan læses her. DEOO og Dansk Teater er medlem af Pearle*.


Foto: Suzy Hazelwood, pexels.com


DEOO - Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner

Vartov, Farvergade 27A 2 sal, 1463 København K Danmark
Tlf.: +45 51 29 13 79
Email: kontakt@deoo.dk
CVR: 38523120

  • Følg DEOO på facebook
  • Følg DEOO på twitter

© 2019 DEOO - Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner.