Nikolaj de Fine Licht, orkesterchef hos Concerto Copenhagen, har om nogen oplevet de finansielle op- og nedture, der er en trofast følgesvend i store dele af musikbranchen. Perioder med stor usikkerhed og afhængighed af fondsfinansierede projekter, perioder med mulighed for fantastiske projekter og perioder, hvor hver en mønt blev vendt. DEOO har talt med de Fine Licht om finanslovsudspil, Concerto Copenhagens særlige tilgang til musikken og de ledelsesmæssige udfordringer, det giver.
Nikolaj de Fine Licht er orkesterchef for Concerto Copenhagen (CoCo) og tager imod på det hyggelige, lidt skæve kontor i den gamle bygning på St. Kannikestræde, midt i København. Her har ensemblets administration til huse. Prøverne foregår nu oftest i Musikhuset København og koncerterne i koncertsale, operahuse, på hospitaler, museer og ude blandt de unge på skoler og uddannelsesinstitutioner. Via DR P2s og European Broadcast Unions transmissioner når flere af CoCos livekoncerter ud til millioner af lyttere.
CoCo havde sin første koncert i 1991, og de Fine Licht var blandt de grundlæggende kræfter efter et studieophold i Holland. Der var næsten ingen, der beskæftigede sig med tidlig musik på højt niveau på daværende tidspunkt i Danmark. Det besluttede Nikolaj de Fine Licht at lave om på. Fra starten var en stor del af ensemblets virke finansieret af fondsmidler. Relativt tidligt blev fondsfinansieringen suppleret med støtte fra den daværende pendant til Statens Kunstfond. I dag støttes Concerto Copenhagen som et specialensemble. ”Støtten fra Statens Kunstfond har løftet CoCo fra at arbejde projektvis nogenlunde fornuftigt til at kunne lave en langsigtet planlægning. De danske fonde – især Augustinusfonden – har altid stået bag CoCo. Det er helt unikt,” fortæller CoCos orkesterchef.
Regeringen fremlagde sit finanslovsudspil for 2024 i august, og med glæde i øjnene kunne CoCo-administrationen konstatere, at der i forslaget er afsat 1,6 mio. kroner de næste fire år til Concerto Copenhagen. Støtten lægger sig til de midler, Concerto Copenhagen får som specialensemble fra Statens Kunstfond. De Fine Licht fortæller, at glæden over midlerne er todelt.
”Det ene er den økonomiske betydning. Det giver et bedre grundlag for at gøre dét, vi gerne vil. Det andet er, at i det politisk-økonomiske system, vi lever i, kan vi ikke nå en højere anerkendelse end, at Staten siger; ’Det vil vi gerne sætte på vores statsbudget.’ Vi er bestemt også glade for støtten fra Kunstfonden, men at vi bliver taget op på statsniveau - højere kommer vi jo ikke,” siger de Fine Licht og fortsætter, ”Jeg ser det som en anerkendelse af alt dét, vi har lavet i alle disse år, som sørme tit har været op ad bakke. Det har alligevel haft en betydning.”
Nikolaj de Fine Licht nævner, at han havde samme oplevelse, da Concerto Copenhagen i 2022 blev udnævnt til årets P2 Kunstner: ”At landets største musikformidlende institution synes, det var værd at give CoCo en pris. Så må vi have gjort noget rigtigt.”
Concerto Copenhagen har taget en rejse fra udelukkende at holde sig til genren barok til nu at fokusere mindre på genre og mere på metoden, musikken laves med. Musik fra andre perioder i musikhistorien og formidling til børn og unge er i dag også en stor del af ensemblets virke. Musikerne er alle højt specialiserede freelancere, der hentes ind til hvert projekt. De er en del af den særlige CoCo-tilgang, der handler om at se al musik – barok, wienerklassik, romantikken, ny kompositionsmusik – i sammenhæng med sin samtid; instrumenterne, den historiske kontekst, grundlaget for kompositionen. ”Det er en organisk måde at tænke musikken. Det har jo dengang været ny musik. Så lad os prøve at genskabe en indstilling, der hedder, dette laver vi for første gang. Blækket er lige blevet tørt – og hvordan lyder Gade, Lumbye eller Monteverdi så. Den metode kan vi jo lægge ned over hvad som helst,” fortæller Nikolaj de Fine Licht, ”Det er en kammermusikalsk indstilling, som kræver, at musikerne tager et stort ansvar. De byder også ind og inspirerer hinanden. Det betyder, at koncerterne ikke altid ligner hinanden.”
Det er vigtigt for de Fine Licht og CoCos musikalske leder Lars Ulrik Mortensen at give musikerne plads og give dem rummet til at byde ind under prøveforløb. ”Jeg synes, vi rammer en fin balance mellem at give plads og skabe en retning. De har en løs tilknytning, fordi de er freelancere. De kunne godt føle, at hvis de brokker sig her, så bliver de sendt ud i kulden. Men dét gør vi ikke. Der er en slags uskreven kontrakt mellem os og musikerne, at de er en del af orkestret,” siger Nikolaj de Fine Licht. Én af de ledelsesmæssige overvejelser, han gør sig tanker om nu, handler i høj grad om, hvordan man får freelance musikere til at føle sig som et orkester: ”Vi forsøger med månedlige møder – blandt andet om kommunikationen. Vi har altid sendt information, nyheder og overvejelser ud til musikerne, men vi kan helt sikkert blive bedre til at formalisere tovejs-kommunikationen.”
Til spørgsmålet om, hvad de ekstra midler skal bruges til, fortæller CoCos orkesterchef: ”Det gælder for det meste klassiske musik – i Danmark og i udlandet – at medfinansieringen er nødvendig. Derfor betyder bevillingen, at vi kan øge produktionsniveauet på livekoncerterne. Dertil har vi det eksperimenterende og outreach-arbejdet i samarbejde med museer og uddannelsesinstitutioner om arbejdet både med børn og unge og de studerende. Det er et område, som vi gerne vil udbygge – måske et stærkere samarbejde med konservatorierne – og så vil vi gerne længere ud geografisk,” beretter Nikolaj og fortæller videre, ”Vi vil gerne øge vores digitale produktioner med blandt andet mindre udgivelser kun til udgivelse på internettet. Hele videoproduktionsområdet er blevet et spændende udviklingsområde. Under coronarestriktionerne nåede vi at udvikle interessante udtryksformer og fik gode resultater. Dét vil jeg gerne arbejde videre på.”
Midlerne rækker ikke til nyansættelser eller nye store projekter, men giver ensemblet et godt fundament for at kunne formidle musikken bredere geografisk og til flere formater – til glæde for et større publikum.
Foto: Mathias Løvgreen