Debatten op til et nyt medieforlig handler mest om at kritisere det bestående og om procenttal for størrelsen af den ønskede nedskæring på DR’s licensmidler. Kun få har ytret sig om, i hvilken retning vi i fællesskab ønsker at udvikle public service-begrebet i Danmark.
Af Finn Schumacker, næstformand i DEOO
DEOO – Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner foreslår, at et nyt medieforlig i langt højere grad sikrer en ensartet mediedækning af de lokale, regionale og nationale kulturelle fortællinger til glæde for vores fælles demokrati og identitet. Globalisering har medført massive forandringer på det danske medieområde, hvor internationale mediemastodonter som Facebook, Netflix og Google har gjort deres indtog. Det har sat det nuværende public service-begreb under pres, samtidig med at behovet for at gøre dansk kultur mere nærværende og levende er steget.
Med initiativet ”Antennerne ude” indledte kulturminister Mette Bock i maj i fjor for alvor debatten om fremtidens danske medielandskab som forberedelse til indgåelsen af et nyt medieforlig med virkning fra 2019. Interesserede læsere har dog haft mere end almindelig svært ved at skimte konturerne af det nye landskab, for det vigtigste for de fleste debattører, politikere, meningsdannere og mediefolk synes enten at være at kritisere det bestående, ikke mindst Danmarks Radio, eller at slå om sig med procenttal for størrelsen af den ønskede nedskæring på DR’s licensmidler. Kun få har ytret sig om, i hvilken retning vi i fællesskab ønsker at udvikle public service-begrebet i Danmark, og hvilke forhindringer vi måske skal overvinde for at få vort forehavende til at lykkes. Selv for Danmarks Radio har det mest af alt handlet om at fortælle om de store og ulykkelige konsekvenser, som potentielle besparelser uundgåeligt vil få for den gamle medieinstitution.
Hos DEOO, som bl.a. organiserer alle landets symfoniorkestre og de fleste basisensembler, specialensembler og mindre operakompagnier, har vi fulgt debatten og kommer her med en opfordring til at rette blikket udad og fremad. Vi ønsker at se nærmere på, hvordan en ny medieaftale kan understøtte det danske demokrati og vores fælles identitet som en ganske vist lille, men højtudviklet, velhavende og innovativ nation, som indtil videre har klaret sig fornuftigt igennem globaliseringens udfordringer.
I det kommercielle medielandskab sker der meget store forandringer i disse år, og danske mediehuse og radio-/tv-stationer har alvorlige udfordringer med at finde løsninger på den stadigt mere massive tilstedeværelse af internationale mediegiganter som Facebook, Google og Netflix. Det handler som bekendt ikke bare om annonceindtægter, men også om nyhedsformidling og inden længe om udbud af dansksprogede dramaserier. Det hidtidige public service-begreb, som har bygget på en bred politisk konsensus (læs: kompromis) om, at der skulle være licensmidler og opgaver til både offentlige og private aktører, er under pres, primært udfordret af de store, udenlandske spillere. Det gør det heller ikke bedre, at deres stigende indtægter og evt. skattebetaling fra de danske aktiviteter forsvinder ud af den danske samfundsøkonomi og kun i meget ringe grad bliver geninvesteret i det danske kulturliv og dansk produktion.
Der er ikke noget at sige til, at brancheorganisationen Danske Medier kritiserer DR for at bruge for mange penge på indhold, som private aktører kunne leve af at producere, og der er ikke noget at sige til, at DR forsvarer sig med at stå med hovedansvaret for en bred vifte af programmer, som aldrig ville være kommercielt interessante. Svaret på, hvordan vi bør formulere de kommende års public service-begreb, får vi derfor hverken hos DR eller de kommercielle medier. Efter DEOO’s opfattelse kan man – med reference til public service-udvalgets rapport fra november 2016 – med fordel betragte formålet med public service i en bred kulturel kontekst, hvor det ikke handler om at løse specifikke, kontraktfastlagte opgaver så økonomisk effektivt som muligt, men hvor brugere ses mere som borgere i samfundet end som kunder i et marked.
Det lader sig ikke gøre meget længere at lade markedet styre en stor del af medielandskabet, for markedet bliver i stigende grad kontrolleret af de store internationale spillere, hvor danske medier og dansk kultur i lighed med det øvrige erhvervsliv er underordnet omsætnings- og indtjeningskrav. DEOO ønsker i stedet at styrke det danske demokrati og vores fælles identitet som nation, og vi ønsker derfor, at public service skal bruges til at fremme de store kulturelle fortællinger, som har gjort os og vores samfund til dem, vi er.
Den økonomiske velstand i Danmark er skabt af innovation, initiativ og industri, og velfærden gennem indretning af en effektiv og dygtig offentlig sektor. Det er imidlertid ikke unikt for Danmark, for det er situationen i mange af vores nabolande. Det, der binder vores land sammen som en nation, og som adskiller os fra naboerne, er vores kulturelle fortællinger, som er skabt, genfortalt og debatteret igennem århundreder af forfattere, sangskrivere, historikere, skolelærere, journalister m.fl., og fortællingerne er gjort levende og vedkommende i skolerne, på universiteterne, i kirkerne, i aviserne, på teatre og museer samt i koncertsale.
Det er kulturformidling, så det basker, og sammen med alsidig nyhedsformidling er det kernen i public service. DEOO ser gerne, at denne public service-opgave fortsat er placeret hos Danmarks Radio, men med en mere grundlæggende forpligtelse til at afspejle fortællinger fra hele landet og med en større repræsentation af organisationer, foreninger og institutioner. I en tid, hvor nyheder og andre budskaber sendes på kryds og tværs af kontinenter i det øjeblik, de sker, kan DEOO konstatere et øget behov for at gøre vores egne fortællinger levende og nærværende lokalt, nationalt og internationalt.
Det danske orkester- og operalandskab formidler store musikoplevelser over hele Danmark til over en million begejstrede publikummer hvert år. Selv om institutionernes billetindtægter stiger og udgør en stadig større del af budgetterne, kan det ikke lade sig gøre at nå ud til så mange publikummer uden en substantiel offentlig støtte. DEOO mener, at denne samfundsinvestering kunne skabe et langt større afkast, hvis den blev set i sammenhæng med den investering, som samfundet foretager i medierne. Det er blot to sider af samme sag; to forskellige – men indbyrdes afhængige – bidrag til en fælles public service-opgave. I dag er vores symfoniorkestre og ensembler stort set usynlige i det landsdækkende mediebillede. Opfordringen skal derfor lyde til at sikre en større afspejling af koncerter og operaforestillinger på de fremtidige medieflader i Danmarks Radio. En opfordring, der også gælder DR’s egne ensembler.
Der er masser af eksempler på fremragende kulturtilbud og kulturformidling i hele Danmark, som det vil være helt naturligt at gøre til grundlaget for vores fælles fortællinger fremover. Danmark er som bekendt en lille, men åben nation, der ikke kunne overleve uden vores mange udenlandske relationer og handelspartnere. Det bliver derfor ikke mindre vigtigt i fremtiden at kunne stå sammen som nation, og de grundlæggende bestanddele af vores sammenhængskraft skabes nu engang gennem vores sprog, vores historie og vores fortællinger og gennem deres brydning med impulser udefra. De danske symfoniorkestre, ensembler og operainstitutioner har stemt instrumenterne, har smurt stemmerne og er klar til at tage en del – og gerne en endnu større del – af public service-opgaven.
Debatindlægget blev bragt hos Jyllandsposten d. 21. februar 2018 - læs mere her.