top of page

Fuld forståelse for nye tiltag – men husk freelancemusikerne


Regeringen har netop på et pressemøde bebudet nedlukning af koncertsale i 38 af landets kommuner. Det påvirker den professionelle musik. DEOO – Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner udtrykker forståelse for beslutningen, men påpeger, at landets freelancemusikere står tilbage med tomme kalendere og ingen økonomisk hjælp.


”De af vores medlemmer, der enten arbejder som selvstændige eller freelance, oplever at stå alene tilbage på perronen. Koncerter aflyses, og ingen tør booke på ny. Derfor er der tomme sider i kalenderen hos denne gruppe, professionelle musikere, når vi taler starten af 2021 – og der er ingen hjælpepakker at hente. Det bør politikerne kigge på!” udtaler Asbjørn Keiding, sekretariatsleder hos DEOO, ”Vi har stor forståelse for, at smittetallet skal ned, og vi bakker fuldt op om beslutningen. Det er bare vigtigt, at de selvstændige musikere ikke overses.”

bottom of page