Odense Jazz Orchestra
Ensembler
Odense Jazz Orchestra er Fyns professionelle big band og er hjemmehørende i Odense. Bandet har eksisteret siden 1994, er en aktiv del af den danske, professionelle bigbandscene og tæller nogle af de bedste musikere, komponister og arrangører med tilknytning til det fynske musikmiljø.
Odense Jazz Orchestra's vision er at udfordre bigband-formatet ved konstant at søge kunstneriske udfordringer i forskellige musikalske udtryk samt at forny den store orkesterlyd gennem kreative musikalske samarbejder, som rækker ud over bigband-traditionen. Således har bandet både udgivet elektronisk baseret musik og musik for klassisk slagtøj, spillet koncerter med Odense Symfoniorkester, klassisk kor og en lang række solister fra forskellige musikalske miljøer.
Foruden en lang række koncerter involverer Odense Jazz Orchestra også det musikalske vækstlag på og omkring Fyn gennem forskellige pædagogiske projekter.
Musikernes, den musikalske leder, Torben Sminges og vores faste række af musikalske arrangørers dedikation har været den røde tråd i alle projekter, som alle sammen medvirker til et nærværende, personligt og udadvendt udtryk.