Af Eyvind Vesselbo, formand for DEOO - Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner
Det er vigtigt at tale den levende kultur op, fordi den er en vigtig del af vores dagligdag i Danmark. Derfor burde regeringen i højere grad sætte et positivt fokus på det danske kulturliv og dermed tilkendegive, at den danske kultur er en vigtig del af det danske velfærdssamfund, som ikke blot er et lille tilfældigt vedhæng for nogle få. Det er nemlig fantastisk at opleve, hvordan kulturlivet blomstrer rundtom i kommunerne landet over på trods af besparelserne. Og hvordan kulturen bringer forskellige dele af det danske samfund sammen i et fællesskab om den danske kulturbaggrund og den danske identitet.
Derfor er det en tabersag for det danske samfund, når regeringen år efter år skærer ned på kulturområdet med 2 pct. Selv om regeringen har vedtaget at give noget tilbage af besparelsen, er det langtfra nok. Derfor burde 2 pct.-nedskæringen stoppe snarest muligt. Det kan ikke vente til 2022. Det betyder voksende problemer på kulturområdet.
Den levende kultur kritiseres ofte for at være elitær. Det er ikke korrekt. Kulturen oplever vi alle dagligt, når vi tænder for musikken i radioen, slapper af til en film om aftenen og kører en tur gennem byen med kunst på torve, gavle og i rundkørsler. Men også den mere bevidste deltagelse i kulturelle aktiviteter ser en stigende tendens; flere museer har i 2018 set en fremgang i besøgstal, flere er gået i biografen, og i de seneste år er publikumsantallet til symfoniorkestrenes koncerter steget.
I stedet for på denne måde at tale kulturen ned burde politikere og kulturlivet i fællesskab tale kulturen op. Det gøres ved, at der åbnes op, så flere får mulighed for opleve den kreativitet og mangfoldighed, der findes i dansk kulturliv rundtom i Danmark. Det gælder også for dem, som sjældent bevidst deltager i kulturelle aktiviteter. Kulturen er vigtig for fællesskabsfølelsen i Danmark, som er grundlaget for vores danske identitet. Derfor bør kulturen og frisindet have høj politisk prioritet.
Det er derfor vigtigt, at politikerne går foran og bakker op om den danske kultur. Umiddelbart skulle man tro, at kulturpolitikken skulle bruges til at fremme positive, kreative og perspektivrige initiativer i Danmark, som bygger på frihed, frisind, ligestilling, globalisering og ytringsfrihed. Det gøres ikke ved at skære i bevillingerne til kulturen.
Spørgsmålet er derfor, hvorfor skal kulturen altid leve af smulerne? Man hører ofte, at hvis kulturen skal have flere penge, så er man nødt til at tage midlerne fra sygehuse, de ældre og børnene. Det er jo ikke et argument, der holder. Det er alene spørgsmål om prioritering og interesse for kulturområdet. Desuden kan kulturen medtænkes i løsningen af samfundsproblemer og derved medvirke til børns trivsel, forbedringer af integrationen og helbredelse af sygdomsramte. Der er penge nok til disse områder, selv om man gav flere midler til kulturområdet. Den økonomiske ramme er ikke en naturlov. Den er vedtaget ved en politisk beslutning og kan derfor også ændres.
Hvis politikerne på Christiansborg brugte noget mere tid på at opleve kulturens betydning gennem den mangfoldighed af kulturelt liv, der findes rundtom i kommunerne, ville de aldrig lade kulturen nøjes med de økonomiske smuler.
Debatindlægget blev bragt i Jyllandsposten d. 15. januar 2019 og kan læses online her.